Hvem er Thomas Falck?

Mennesket bag The Switch

Han er drevet af nysgerrighed, nærvær og ønsket om at skabe løsninger, der gør en reel forskel for mennesker — både i virksomheder, fællesskaber og i arbejdet med børn og unge.

Relevant for:

Organisationer og institutioner omkring børn og unge
Organisationer, institutioner og forældre omkring udfordrede børn og unge
En personlig livsrejse

Historien bag The Switch

The Switch opstod ikke som en idé eller en forretningsplan. Den voksede frem gennem en personlig livsrejse og et mangeårigt ønske om at forstå, hvorfor vi mennesker kan blive så fastlåste i vores fortællinger og overbevisninger, og hvorfor vi reagerer, føler og oplever verden, som vi gør.

Denne fortælling er historien om de oplevelser, spørgsmål og erkendelser, der blev fundamentet for The Switch.

som på mange måder ændrede mit syn på livet. For at forstå grundlaget for the Switch – dets filosofi og dybe intention, vil jeg derfor tage dig med tilbage til to superbevidsthedsoplevelser, hvorigennem jeg har fået vist den viden og forståelse som jeg tror vi har brug for at forstå.

Du ved måske ikke hvad en superbevidsthed-oplevelse er? For mig er det en oplevelse af at blive løftet ud af kroppen, til en bevidsthedstilstand hvor man på en gang får vist sammenhængen mellem det aller mindste og det aller største.

Jeg har været så heldig at have haft to af disse super bevidstheds-oplevelser, i henholdsvis 2015 og 2018. Her fik jeg vist hvordan det hele hænger sammen -i forhold til at forstå hvorfor vi kan blive fastlåst i vores fortællinger, og fik en forståelse af, hvad det er der former den måde vi ser verden på, og hvordan det kan føre til så mange indre og ydre konflikter.
Hermed også en mulighed for at gøre noget andet – for mig var formålet i første omgang at hjælpe min søn til at få det bedre.

For at forstå hvor jeg kommer fra, bliver jeg nødt til at tage jer med tilbage til hvor det hele startede. Til den livssituation jeg stod i, samt gøre et forsøg på at fortælle hvad det var jeg så og mærkede i disse to Super Bevidstheds-oplevelser.

Som far følte jeg mig magtesløs. Igennem mange år gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at støtte min søn, men oplevede gang på gang at Gustav var fastlåst i en tilstand hvor han ikke var i stand til at tage imod den hjælp som jeg og sundhedssystemet tilbød ham.

Det kulminerede i december 2012, hvor Gustav forsøgte at tage sit eget liv. Gustav var 18 år på dette tidspunkt. Jeg fandt ham på sit værelse, hvor han forsøgte at skære i sig selv, mens han skreg, at han bare ønskede at dø. Efter at have fået stoppet ham og fastholdt ham i flere timer, mens jeg forsøgte at overbevise ham om, vi elskede ham og at hans liv kunne blive okay, slap jeg ham og lod ham blive på sit værelse.

Jeg gik nedenunder til stuen, fuldstændig udmattet og uden at vide, hvad jeg skulle gøre. I desperation ringede jeg 112 for at få hjælp. Jeg kan ikke helt huske samtalen, men på et tidspunkt blev jeg sat i venteposition, og i det øjeblik kom jeg i tanke om filmen “Lorenzo’s Oil” fra 1992, den sande historie om Augusto og Michaela Odone og deres utrættelige jagt på en kur til deres søn Lorenzos – på det tidspunkt – uhelbredelige sygdom.

Efter at have forsøgt at få hjælp til min søn i mange år besluttede jeg i det øjeblik, at hvis sundhedssystemet ikke kunne hjælpe min søn, så ville jeg gøre det selv. Jeg tog en dyb indånding, drejede rundt om mig selv og lagde på.

Det var dér, min rejse begyndte. Jagten på spørgsmålet om:

“Hvorfor er Gustav så fastlåst i sine overbevisninger om at hans liv ikke er værd at leve og at han aldrig vil få sine drømme og ønsker opfyldt ?”

Jeg har brugt tusindvis af timer på research, taget flere coach-uddannelser og fulgt forskellige programmer, alt sammen med det formål at forstå den menneskelige hjerne, så jeg kunne hjælpe min søn med at finde en vej ud af sit mørke.

En del år er jeg vågnet ved 3-tiden om natten,og havde svært ved at falde i søvn igen. Derfor har jeg brugt rigtig mange nattetimer på at søge viden på mange forskellige områder indenfor. Det være sig TED-talk, online foredrag indenfor psykologi, evolutionsteori/psykologi, bevidsthedsforskning, religion, m.v.

De tilbagevendende spørgsmål i min søgen var (og er stadig):

“Hvad er det, jeg endnu ikke har lært?”

“Hvad er det, vi som mennesker endnu ikke har lært?”

“Hvad er det, der gør, at vi kan blive så fastlåst i vores overbevisninger?”

Det var under mine talrige vågne nætter med grublerier, at begge super-bevidstheds oplevelser er opstået. Den første opstod en nat i 2015, men jeg vil her lægge vægt på den oplevelse jeg havde i marts 2018, da denne nat fundamentalt ændrede den måde, jeg i dag ser verden på.

Det var som sagt i en periode af mit liv, hvor min ene søn havde det rigtig svært. Som så mange nætter før, lå jeg i min seng en nat og stillede mig selv spørgsmålene ”Hvad er det der gør at Gustav var så fastlåst i sine overbevisninger”, “Hvad er det vi som mennesker ikke har lært, siden at vi bliver ved med at gentage vores mønstre”, “Hvad er det jeg ikke har lært”,?

Mens jeg lå der kl. 3 om natten, og prøvede at relatere til mine gentagne spørgsmål, skete der det mest besynderlige.
Jeg havde en oplevelse af at blive løftet ud af kroppen og komme til et sted hvor jeg på én gang kunne se alt den viden jeg havde tilegnet mig igennem hele mit liv, uden tid, sted og rum. Det var som at al den viden jeg havde tilegnet mig, og de tusindvis af TED talks, dokumentarer og forelæsninger, først langsomt blev præsenteret for mig, hvorefter jeg kunne se det hele på en gang. Jeg tror bedst jeg kan beskrive det som at stå inde i en stor bibliotekssal, hvor man først åbner en bog, derefter en anden, for så at accelererede op, til at man kan læse/se/føle alle bøger på en og samme tid.

Det føltes ikke som om jeg så tingene, mere at det hele var en del af mig. Jeg havde følelsen af at være kommet til et sted med ubetinget ro og forbundethed til alt det der åbenbarede sig for mig. Jeg var i stand til at se og fokusere på tusindvis af ting på samme tid.

Jeg kunne se de store sammenhænge på tværs af religion, biologi, evolutionsteori, psykologi, sociologi, videnskab, kulturer og meget, meget mere.

Jeg kunne trække tråde mellem mine gentagne spørgsmål og det der her havde manifesteret sig for mig, indtil det hele pludselig samlede sig, og jeg med ét så og følte svarene på alle mine spørgsmål.

Jeg nåede knap at mærke forløsningen ved at have set svaret, før jeg følte en ny ekspansion. En ekspansion ind i min egen krop, hvor jeg kunne se og føle alle cellerne i min krop på en gang. Jeg oplevede, hvordan alle cellerne, nervesystemet og vores andre systemer i kroppen, arbejder sammen, og at alle cellerne i kroppen deler den samme hukommelse.
Jeg blev til bare én celle, og så og mærkede alle de dele cellen er opbygget af. Jeg så hvordan hver lille del af cellen samarbejder, og hvordan vores DNA på engang skabes og skaber.
Det er umuligt at beskrive denne oplevelse med ord – men på en gang kunne jeg erfare/føle/forstå .. hvordan alt liv på jorden er forbundet og i evigt samspil. Jeg kunne se at det jeg følte var mig, var den samme følelse som var repræsenteret i hver celle i min krop. Jeg var cellen og cellen var mig.
Da jeg havde set hvordan hver celle kroppen arbejder sammen som en organisme, med den cellulær hukommelse, ekspanderede jeg igen ud af min krop og ud i universet.
Først til et sted hvor jeg så og var alt liv der var, og havde været på jorden. Det var ikke en følelse af, at jeg var beskuer. Jeg var alt liv på jorden. Herefter ekspanderede jeg ud gennem solsystemet, ud i galaxen, ud til et sted hvor jeg kunne se og føle hvordan jeg var forbundet og ét med hele universet. Jeg kunne se og mærke at vi alle var lavet af energi. Jeg både så og var det hele, på samme tid. Jeg så hvordan det hele virkede til at stamme fra en lysende kilde i centrum af universet.

Jeg var under hele oplevelsen opfyldt af en følelse af ubetinget fred, ubetinget kærlighed og en ubetinget følelse af at være ét med noget, der var meget større end mig.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg var i denne bevidsthedstilstand, for det var som om tid, sted og rum var blevet opløst. Men lige så pludseligt som jeg forlod min krop, blev jeg suget tilbage i den.
Det havde været mørkt udenfor, da jeg blev suget ud af kroppen, og da jeg atter registrerede at være tilbage i min seng, var det begyndt at lysne.

Jeg lå i sengen og kiggede op i loftet. Stadig med den samme ubeskrivelige følelse af at være forbundet til det hele. Jeg begyndte at græde. Både af lettelse, forløsning og følelsen af at jeg endelig havde fundet vejen til at kunne hjælpe min søn.

De erkendelser, der opstod på baggrund af de dybdegående bevidsthedsoplevelser, gav Thomas en klarhed omkring de sammenhænge, han gennem årene havde undersøgt inden for psykologi, biologi, bevidsthed, relationer, religion og menneskelig adfærd.

Oplevelserne gav en stærk forståelse af, hvordan vores hjerner konstruerer vores virkelighed gennem et komplekst samspil mellem erfaringer, indlærte mønstre, følelser, relationer og biologiske processer.

En central erkendelse var, at mennesker ikke reagerer på virkeligheden, som den er, men på den fortolkning af virkeligheden, som vores hjerne skaber. Det betyder, at to mennesker kan opleve den samme situation vidt forskelligt og samtidig med at begge oplever deres perspektiv som sandt. Hermed opstår konflikter og uoverensstemmelser.

Denne forståelse blev fundamentet for filosofien bag The Switch. Når vi bliver bevidste om de fortællinger og mønstre, der former vores virkelighed, opstår muligheden for et skifte – fra automatisk reaktion til refleksion, fra at ville have ret til at være nysgerrig, og fra fastlåsthed til nye muligheder.

The Switch er derfor udviklet som en forståelsesramme og metode, der hjælper mennesker med at opdage de mekanismer, som styrer deres oplevelse af verden, så de kan skabe større forståelse for sig selv, stærkere relationer til andre og mere bevidste valg i livet.

The Switch i praksis

Et arbejde med mennesker, relationer og fællesskaber

Det, der begyndte som én families søgen efter forståelse, er i dag blevet en filosofi, som deles med børn, unge, familier og fagpersoner, der ønsker at skabe større forståelse, stærkere relationer og nye perspektiver.

Hvis du har lyst til at høre mere om historien bag The Switch eller opleve Thomas fortælle om de erkendelser, der blev begyndelsen på filosofien, kan du læse mere om foredrag og workshops herunder.

Foredrag

Når livet vender op og ned

Et foredrag om identitet, håb og nye perspektiver, når livet udfordrer os.

WORKSHOP

Når vi ser verden forskelligt

En workshop om relationer, forståelse og hjernens fortolkninger.

WORKSHOP

Stærkere fællesskaber

Hvordan skaber vi relationer præget af nysgerrighed, tillid og forståelse?

WORKSHOP

Mental modstandskraft

Hvordan hjælper vi børn og unge med at navigere i en verden fuld af påvirkninger?

Tag kontakt i dag

Vil du høre mere om Thomas og The Switch?

Ræk ud, hvis du vil høre mere om foredrag, samarbejde eller hvordan The Switch kan skabe værdi i jeres organisation, skole eller fællesskab.

Uanset om du allerede ved, hvad du leder efter, eller blot er nysgerrig på mulighederne, starter det med en samtale – ring eller send en forespørgsel.

Kontakt Thomas

Foredrag · Samarbejde · The Switch